Kronhjort nedlagt i Polen 2018

Dette var den sidste aften vi havde på jagten. Min kammerat havde allerede skudt to hjorte på turen men jeg havde desværre ikke haft heldet med mig i nu.

Min guide og jeg havde besluttet os for at tage et sted hen til stedet hvor min kammerat, og hans guide tidligere havde fået øjet på en stor hjort på lang afstand, som de ikke havde muligheden for at komme tættere på. Vi tog ud til stedet tidligt, og gik og pürschede på de store marker med masser af buskads, og små skovstykker men uden held.

Vi besluttede os efterfølgende for at gå over i skydetårnet, og hvile lidt da der pludselig dukker en stor hjort op på ca. 300 meters afstand. En flot 12 ender hjort i selskab med en mindre rudel hinder. De forsvandt hurtigt igen, og vi blev siddende 1 times tid for at afvente om de kom tilbage – men uden held.

Det begyndte at blive mørkt, og efterhånden begyndte jeg  at indstille mig på, at jeg ikke ville få en hjort med hjem for 2 år i træk. Pludselig begyndte en hjort at brøle i et lille skovstykke ca. 400 meter væk fra skydetårnet, hvor vi befandt os.

Vi tog en hurtig beslutning om at give det et forsøg, selvom det næsten var blevet helt mørkt. Vi skyndte os afsted, og kom frem til skovstykket da hjorten da holdte op med at brøle. Vi spejdede efter den et stykke tid uden held. Efter vi næsten havde opgivet at finde hjorten, begyndte den pludselig at brøle igen, ca. 400 meter på den anden side af skoven. Vi pürschede tilbage for at lede efter den, men IGEN lige før vi var ved at være tilbage blev den stille, og der var ingen hjort eller hind at se. Et øjeblik efter gentog episoden sig igen, og vi kunne høre hjorten brøle på den anden side af skoven hvor vi lige var kommet fra. Vi gav det endnu et forsøg og pürschede tilbage til udgangspunktet EN gang mere uden held. Det var nu ved at blive meget mørkt og sigtbarheden var lig med nul.  Der var kun de åbne marker omkring os hvor man kan orientere sig om området, og vi har efterhånden opgivet håbet om at finde dyret da der lød endnu et brøl. Lyden kom igen fra den anden side af skoven, og vi besluttede os for at give det en sidste chance, og skynde os hen imod den.

Da vi nærmede os lyden, fik vi nu til vores store overraskelse øje på en hel del dyr, og den store hjort som vi har ledt efter. Den stod ca. 160 meter væk fra os men vi havde  ikke muligheden for at se hvor stor den var, da den stod med opsatssilhuetten den forkerte vej.

Jeg besluttede mig for at skyde, da det var den eneste chance jeg havde haft på hele turen.

Jeg gjorde mig klar  – satte skydestokken op, og fandt hjorten i riffelkikkerten.  Jeg trak vejret dybt og fik pulsen under kontrol, og afgav et skud som jeg følte sad godt. Vi blev begge total blindet af mundingsilden, og da jeg kunne se igen få sekunder efter, er marken tom for dyr. Min guide mente at den blev ramt, og faldt i skuddet og efterfølgende rejste sig. Vi går ned imod skud stedet på marken 5 minutter efter for at lede efter spor. Det er nu blevet totalt mørkt og må bruge lommelygter for at søge efter ”schweiss” – uden held.

Min guide ringede efter en schweisshundefører. Tankerne begyndte at flyve afsted mens vi ventede på fører og hund. Der dukker spørgsmål op som “ramte jeg den? er den anskudt? ” men samtidig følte jeg at det var et godt skud.

Sweisshundeføreren og hund ankommede , og vi hilste på ham. Han slap hunden og mens vi var ved at forklare episoden, begyndte hunden at give lyd ca. 100 meter fra stedet. Vi skyndte os derhen og der lå han!!!

Han var gået ca. 50 m-  med en perfekt lidt skrå bladkugle blot modsat retning af hvor vi ledte.

Til den store overraskelse viste det sig at være en STOR hjort – og vi jublede alle sammen inklusiv hund da det går op for os hvor stor han var ulige 20ender på 9 kilo.

TrophyPoint takker mange gang for denne fine historie. Stort tillykke med det flotte trofæ til Bo.

Med venlig hilsen

Lars Buchard, Master Measurer